Uncategorized

Påskeferie + 4D oplevelse!

Arh, endelig påskeferie! Jeg tog allerede på min længe ventede påskeferie d. 26. marts, hvor jeg så holder 2 ugers ferie. Jeg har længe ventet på at tage en break fra det hele og få koblet helt af. Weekenden op til påskeferien skulle jeg til min storebrors fødselsdag i Århus. Jeg havde specielt glædet mig til dette, da jeg havde givet ham en tur i 4D biografen, som lige så lige er åbnet i Århus, hvilket var en perfekt timing. Derfor tog vi ind og så den nye Tomb Raider film i 4D, hvilket var en fænomenal oplevelse.

Vi startede med at se reklamer, som man nu så ofte gør i en biograf (dem slipper man desværre ikke for, uanset hvor meget man betaler for at komme ind og se den film, man gerne vil ind og se). Herefter trådte en mand ind i salen, som arbejder i biografen. Med sig havde han en form for tablet. Tabletten brugte han for at demonstrere, hvilke effekter den nye 4D biograf havde indbygget i sig. Derfor fik vi allerede inden filmens start en lille smagsprøve på, hvordan det ville være under filmen. Jeg kan kun rose for denne demonstration. Der kunne sne, regne, storme samt tordne. Og selvfølgelig var der bevægelse i selve sæderne. Tomb Raider filmen benyttede sig godt af disse effekter.

 

Men inden Tomb Raider filmen startede, viste de en lille trailer for Jurassic World 2: Fallen Kingdom, hvor disse effekter også var i brug. Her blev vi også hurtigt enige om, at lige så snart den udkommer i biograferne, skal den også helt sikkert ses i 4D!

Efter min tur i Århus tog vi hjem til min mor. Her ville vi have nogle hygge dage sammen, hvorefter vi ville tage en tur nordpå til vores sommerhus. Dette var også en god afslapning, da jeg nu var blevet ramt af en voldsom influenza og lå med 40 i feber. For at sige det rent ud, havde jeg det forfærdeligt, og som jeg skriver dette opslag nu, er jeg stadig ikke helt kommet over denne sygdoms forløb, som nu har varet over en uge. Men jeg glæder mig da stadig over, at jeg har fået det bedre. Sommerhuset var veltrængt, også fordi jeg kunne mærke at jeg skulle bare helt væk fra alt slags teknologi. Jeg har på det sidste kørt så træt i det hele, at jeg blev nødt til at finde mig selv igen og mærke efter, hvad jeg egentlig ville her i livet. Det er først i år, at jeg har indset, at jeg er ved at blive ældre og ikke forbliver ung og udødelig (som man nu så ofte tænker som ung). Det er måske lidt sent at indse dette, men det har sat nogle tanker i gang hos mig. Nogle tanker som skal afgøre, hvad jeg egentlig vil lave resten af mit liv. Jeg er stadig lidt usikker, men jeg synes selv, at jeg har fundet lidt fodfæste, og føler mig frem til, hvad der er bedst for mig. Jeg lukker derfor ører, for hvad andre synes, der er bedst for mig. Noget som jeg aldrig har været god til, men noget som jeg vil forbedre er at lytte til mig selv og mærke efter. Dette er mit mål. Som et menneske der har en aspergers diagnose, har det altid været svært for mig at finde min stemme, mit kald. Dette skal nu laves om på, mens jeg stadig er ung! Det er ikke for sent. Det er aldrig for sent.

God Påske! 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *